Koblenz og Rhon feriecenter 2009

                                                                                                         Opdateret 14. marts 2023 19:46

Startside
NordJylland 2022
Bornholm 2022
Ferie 2022
Sommerferie 2021
Forsommer 21
Efterår 2020
Sensommer 2020
Sommer 2020
Gran Canaria 2020
Tyskland 2019
Efteraar 2018
Tyskland 2018
Berlin 2018
Gran Canaria 2018
Mallorca 2017
Gran Canaria 2017
Tyrol 2016
maspalomas 2016
Hamburg 2015
wolfgangsee 2015
Gran Canaria 2015
Tyrol 2014
Weissenhauser 2014
Bornholm 2013
Tyrol 2013
Gran Canaria 2013
Berlin 2012
Schwartzwald 2012
Maspalomas 2012
Bornholm 11
Garmisch P.
Maspalomas 2011
Koningssee
Gran Canaria 10
Port-Frejus
Koblenz og Rhon
Gran Canaria 09
Bornholm 2008
Kragerø
Søndervig 07
Rome
Østrig
Harzen

 

Sommerferie uge 29, 2009
Sommerferien 2009 går til to steder i Tyskland. De første 5 dage er ved Koblenz, hvor vi skal bo i et feriecenter der hedder Ferienpark Rhein-Lahn og derefter tager vi 200 km. mod øst, hvor vi skal bo 3 dage på Rhön park, som har et meget fint badeland

Mandag 13-7
Vi forlod Digevangen kl. 4 og vores gps sagde at vi ankom til Koblenz kl 12,30, men en time i kø og ½ times pause betød at vi ankom kl. 14. Vi blev indlogeret på 12 sal, med en super udsigt. Eftermiddagen er brugt til at pakke ud, bade i svømmehallen og der var lige tid til at besøge det lokale supermarked som ligger lidt herfra, og er Bilka x2. Med 3 indkøbslystende piger tog det noget tid. Stine sov ikke på vejen, så hun var grydeklar meget tidlig. Det blev dog lige tid til en aften historie, inden sengetid. Vejret mellem 23 og 27 grader og ingen vind


Pia fik hæklet lidt på den 800 km. lange tur. Stine er som os andre godt tilfreds med udsigten. Mor læser aften historie
--------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag den 14/7
Maria havde fødselsdag i dag. Hun blev vækket med gaver og flag. Formiddagen fordrev vi med en tur i den lokale by og naturligvis skulle der spises eis. (Billede 2). Vi tog en ”hyggevej” hjem til hotellet. Det var stort set et langt hårnålesving. Hjemme blev der slappet med spil, badning og en ”morfar” til far. Aftensmaden blev indtaget på en gammel borg tæt ned Rhinen. Shoppingcenteret er også blevet besøgt to gange i dagens løb. Vejr. sol, skyer og omkring 24 grader.

Flag, gaver og fødselsdagssang. Dagens is fik 7af10 stjerner. Aftensmanden var god-bare mor ville bytte
--------------------------------------------------------------------
Onsdag den 15/7
Vi kørte de 50 km til Rüdesheim og nød turen langs Rheinen i fulde drag. Det er en utrolig smuk tur med mange borge. Vi kørte til et udkigspunkt uden for Rüdesheim og herfra kører en kabinebane ned til byen. I byen blev der turistshoppet og vi spiste vores daglige is. Vi tog tilbage til toppen hvorfra en anden kabelbane kører ned til en anden by, men det var dog kun en tur for Stine og far. Termometeret var kommet op på 29 grader, så vi lagde turen forbi et udendørs badeland på vejen hjem. Vejret. Lidt skyer og op til 29 grader.

Kabinebane med god udsigt. Superflot udsigt over Rhein og Rüdesheim. Dejligt at blive kølet ned i badeland.
                                       
SE DAGENS IS (8,5af10 stjerner)         og PANORAMA BILLEDE over Rüdesheim.           Også en
LILLE FILM
_-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag den 16/7
Dagen startede og sluttede i vores lille svømmehal, som vi stort set har for os selv. Til middag tog vi på sejltur på Rhienen og nød den smukke udsigt. På turbåden var der et lille bassin hvor man kunne køle fødderne. På vej tilbage ville Stine ”køles” igen, men desværre faldt hun og blev driv våd. Hun fik Marias ekstra trøje rund om sig, mens far gik på toilettet og med ”håndtørremaskinen”  fik tørret tøjet. På land fik vi vores daglige is, spillede en gang minigolf. Aftensmaden fik vi samme sted som på Marias fødselsdag. Solen har skinnet fra en skyfri himmel og det har været over 30 grader, ja kl. 20 var det stadigt 29 grader.

Udsigten mens vi venter på turbåden -             - Kun til at køle fødderne -        - Minigolf er god nå isene skal forbrændes.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag den 17/7
Fredagen startede med regn og da far havde lovet en dag med shopping gav det sig selv. Vi havde læst at Tyskland største indkøbscenter skulle ligge i Koblenz, men de havde kun 9 skobutikker og var ikke så stort som ventet. Efter 2½ times shopping kørte ved langs Mosel til Cochem hvor der også kunne shoppes. Stine og far fandt en liftbane og tog en tur til toppen og flot udsigt over Mosel. Hjem kørte vi ”over land” hvilke vil sige mange hårnålesving som ikke er mors livret. For at komme det sidste stykke sejlede vi over Rhienen med en lille færge. Efter maden blev der lige tid til en afslutningsbad. Så blev pakket, for lørdag skal vi videre. Vejret regn, sol, skyer og mellem 19 og 23 grader. Is 8 af 10 stjerner.

Shopping, shopping og shopping -              - Sesselbahner kan vi ikke få nok af. -                  - Man kan god blive lidt træt
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag den 18/7
Lørdag var flyttedag. Vi kørte fra Koblenz ved 10 tiden. Og skulle køre 260 km til det nye sted. Undervejs fandt vi et center, hvor der kunne shoppes. Der er garanti for at centeret ikke har et par sko, som mor ikke har prøvet. Hun købte kun 2 par, og lidt tøj. Inden det nye feriecenter, kørte vi forbi "wasserkuppen" som har sommer-bob-baner og det blev lige afprøvet, men skal besøges igen. Det nye sted er et rigtigt feriecenter. Badeland, butikker, madsteder og masser af underholdning. Vi fik afprøvet svømmelandet. Ud over et stort bassin indenfor, ligger der to ude. Luften udenfor var kun 12 grader, men vandet 25. Det var sjovt at svømme ude. Klokken blev 21,30 inden vi gik op af badet. Vejret. 12-17 grader overskyet og lidt regn.

måske dem, eller dem, ja måske dem -       -  Så er man ved at være badeklar -                                         - luften 12 og vandet 25
Badelands film her
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag den 19/7
Selv om Stine først gik i seng kl. 22,30 var hun klar 7,06. Hun fik noget hurtig morgenmad inden hun tog i badeland med far. Vi kørte ud for at købe noget proviant, men i Tyskland har alt lukket om søndagen. Vi kørte til ”wasserkuppe” som er et højt bjerg, med spisesteder og forlystelser. Vi spiste lidt middagsmad og derefter kørte Stine og Far 3 ture på ”bobbanen”, en rigtig god ferieaktivitet som vi holder meget af. Hjemme blev der tid til et spil kegler. Inden aftensmad og igen badeland .Vejret..mange regnbyger og mellem 10 og 16 grader -surt.

 
morgenmad ved fars seng, så vi ikke vækker de andre -   -"roddelbahn" er bare sjovt -                                         - Tid til et spil kegler
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mandag den 20/7
Da vi stod op var vejret dårligt. Vi var i syv sind hvad vi skulle, men blev enige om at køre til et naturområde der hedder ”Schwartze moor” hvor der var et højt udkigstårn. Desuden stod der en del af grænsen fra de gamle DDR dage, og begge børn syntes det var spændende at se og høre om hvordan det foregik den gang. Hjemme besøgte Stine og far det store indendørs legeland, mens Maria og mor shoppede. Vi tog også et spil minigolf, inden vi lavede aftensmad. vi var endnu en gang til aften badning i de dejlige badeland.
 
Besøg i tårnet ved ”Schwartze moor"                           Den gamle grænse til DDR                                      Minigolf på vores feriehotel
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag den 21/7
Stine og far tog en morgen bade tur inden der var afgang mod Danmark. Alt gik efter planen frem til Puttgarden hvor der dog var ventetid ved færgen.
Vi var hjemme kl. 20 - 10 timer og 733 km. efter vi tog fra Fulda. Nu venter så fartbøden.