|
! |
Sommer 2016.
Da vi skulle planlægge årets sommerferie, havde Stine et stort
ønske om at besøge Audi-fabrikken i Ingolstadt. Vores første stop bliver
derfor en rundvisning hos Audi. Efter endnu en overnatning omkring
München, vil turen gå til det skønne Tyrol og det skønne
haus Romantik i byen Fugen. Området har alt hvad vi forbinder med
sommerferie, nemlig masse af badelande, skilifter og en helt enestående
udsigt fra balkonen på vores dejlige lejlighed.
Tirsdag den 19/7.
Vi har kørt 1003 km. i dag. Vi kørte fra Store-Heddinge kl. 4 og det var
små koldt med regn. Vores første stop, var vores kendte shoppingcenter i
Dessau, hvor der blev købt en del i de små 2 timer som besøget varede.
Vi snuppede de sidste 400 km. uden flere stop. Hele turen gik meget fint
uden kø og uden særligt mange biler på vejen. Vi ankom til Ingolstad kl
16,30 og der var det 33 grader. Hotellet som vi har bestilt
er rigtigt hyggeligt og til vores glæde har det en lille hyggelig
svømmehal, som vi også fik brugt. Da vi havde indlogeret os på hotellet,
gik vi ned i den gamle by, for at få noget at spise og for at se byen.
Der er ingen tvivl om at vi er kommet til Audi by nr. 1. En hurtig
undersøgelse viser, at hver gang man ser 3 biler er den ene en Audi og
flere af dem er de store modeller og cabrioleter. Selv om vi har kørt
1003 km, har vi også fået gået 10,6 km.
Vejret - de sidste 400 km. var der sol og mellem 30 og 33 grader.
|
|
|
|
33 grader - ingen trafik |
De første af Stines ferie indkøb |
Fede Audi biler |
Hyggelig svømmehal til afkøling |
Onsdag den 20/7.
Vi startede dagen med morgenmad på hotellet kl 8. Derefter kørte vi til
et mindre indkøbs center for at proviantere inden besøget hos Audi. Til
vores store overraskelse havde de en sko afdeling der var noget ud over
det sædvanlige. Der var sko i lange baner opstillet i reoler efter
størrelse og i farveorden. Bare i str 37 havde de 3780 par forskellige
sko fordelt på 12 rækker reoler !!! Så gik turen til Audi hvor vi fik en
rundvisning i produktionen fra start til slut, prøvesiddet et par af de
fede Audi´er og besøget museet. På et kæmpe lysskilt på muren udendørs
skrives hvert 40´ende sekund hvilken type Audi der forlader
produktionsbåndet i Ingolstadt og hvilket land den skal til. Audi
området i Ingolstadt er på størrelse med Monaco så der var meget at se.
LÆS MERE OM AUDI HER. Herefter gik turen til Erding hvor vi tjekkede ind
på hotellet og derefter på hyggeligt pizzaria i nærheden og så var det
badetid. Vi besøgte et kæmpe stort therme (det bedste på en top fem over
badelande) hvor vi hyggede i et par timer i de mange forskellige lækre
bassiner i flotte omgivelser. Som et sidste punkt på dagsordenen var vi
på MacDonalds og spise is. Vi gik 7,6 km.
Vejret: Sol og op til 34 grader
|
|
|
|
Sko, sko og atter sko
|
Audi TTS og R8 |
Museumsracer som Tom K har kørt |
Stines
ynglings ferie mad |
Torsdag den 21/7
Da vi vågnede var det kun 16 grader og regn. Vi skulle flytte os 200 km.
mere syd på og tog den "over land" og undgik motorvejene. Det blev en
meget smuk tur og på halvvejen lå der lige en sommerrodelbahn, som Stine
og Claus naturligvis afprøvede. Vejret blev bedre og bedre da vi kom
tættere på vores bestemmelses sted i Fugen. Vi var lige forbi det smukke
Achrensee, hvor vi fik en dejlig wienerschnitsel. Vi ankom til Fugen kl.
16 i 29 grader. Nu var det tid til at slappe af på vores balkon, men der
gik ikke længe før der kom en alvorlig regnbyge ind over området men kun
en time, så var der fuld sol igen. Vi spiste aftensmaden på balkonen, og
så blev det tid til at besøge og bade i det dejlige therme. Kl. var
blevet 21, så vi kunne lige nå en aften is. Det sted vi fandt spillede
slager musik, meget højt og til med på storskærm, hvilket ikke vagte
begejstring hos de to kvinder. Claus har været småsløj de sidste dage,
med feber og forkølelse. Det kan blive nødvendigt at dæmpe
aktivitetsniveauet en smugle. I dag har vi kun gået 4,6 km.
Vejret. Regn og 16 grader i Erding og op til 30 i Fugen.
|
|
|
|
Første sommerrodel |
Smuk udsigt på vej til Østrig |
Dejligt varmt bassin |
Is og slager- ja til Is, nej til slager |
Fredag den 22/7
Claus er forsat syg og det
har sat sit præg på aktiviteterne. Det meste af formiddagen gik med
kortspil, hvor Pia af uforklarlige årsager vandt det meste. Stine blev
dog mester i Audi-bil-kort, hvor hun slog Claus i finalen. Vi har også
været på gå tur i området, og eftermiddagen sluttede med en biltur til
Zell am Ziller, hvor vi købte isdessert som dog blev spist indendørs
mens det regnede. Hjemme blev der spist aftensmad og set håndbold. Vi
har kun gået 3,7 km. i dag. Fint vejr. op til 26 grader med en enkelt
byge på 1 time.
|
|
|
Stine blev Audi-kort-mester |
Skøn, skøn udsigt |
Is og eftermiddagshygge |
Lørdag den 23/7
Claus er stadigt mærket af
sygdom. Hele formiddagen foregik hjemme på balkonen og Claus i sengen,
men efter middag kom der lidt mere gang i aktiviteterne. Vi kørte til
Zell, hvor Stine og Claus kørte på sommerrodelbahn. Det blev kun en tur,
for der var en kø på 40 minutter. På vej tilbage til Fugen aftalte vi at
der skulle spises is. Claus tilbød is på toppen af spieljochbjerget og
vi måtte tage en bjergbane op men så er der også en køn udsigt. Desværre
var vi sent på den, så der blev ikke is på bjerget men vi fik en masse
smuk udsigt. Nede igen var det tid til meget forsinket middagsmad ca kl
17. Pia og Stine ønskede Pizza. Claus havde derimod set, at de havde
"Wienerschnitzel XXL" og det måtte prøves. Han vælger nok en normal
næste gang. Stines mave var ved at eksploder efter lækker pizza, så hun
blev kørt hjem inden Pia og Claus tog ud for at handle. Ingen havde lyst
til aftensmad. Vi har gået 4,3 km.
Det har været mest overskyet, men mellem 22 og 28 grader. Ingen regn.
|
|
|
|
Meget smuk udsigt på
Spieljoch. |
Stine på bjerget |
Bar fods vejen |
Wienerschnitzel XXL |
Søndag den 24/7
Badeland, is, Formel 1, is
og Badeland. Kort beskrevet er det dagens program. Vi stod op til en
fantastisk solrig morgen, så vi blev enige om at vi skulle i freibad. Vi
var der i 2 timer, så der var jo ingen grund til at bruge solcreme, men
det fortryder vi nu. Efter badningen skulle vi lige hjem med badetøjet,
og opdagede til vores glæde at de sendte formel 1 i Tv. Efter formel 1,
tog vi til det smukke Achrensee hvor vi spiste is og nød udsigten.
Klokken var blevet 18, og vi skulle jo også lige nå at bade i det
opvarmede therme. på vej hjem ved 20, 30 tiden, kørte vi lige forbi det
lokale spisested, for at få dagens første rigtige måltid, efter
morgenmaden.
Vi har gået 6,15 Km i dag. Sol og op til 30 grader. Fra kl. 19 regn og
torden, men stadigt varmt.
|
|
|
|
Friebad og is. |
Is ved
Achrensee. |
Østrig når det er bedst |
Husk solcreme. |
Mandag den 25/7
Vi sov lidt længe og var
først oppe ved 10 tiden. Formiddagen gik med hygge på balkon og over
middag kørte vi til et mindre center, hvor Stine og Pia købte nye sko.
Derfra tog vi til den lokale minigolfbane, hvor vi gik de 18 huller og
denne gang blev der ændret lidt på vinder rækkefølgen. Claus vandt
og Stine blev nummer 2. Pia plejer ellers altid at slå Stine. Vi kørte
hjem på balkonen og spillede bilkort og vi spiste også aftensmad hjemme.
Det blev pasta og skinke til pigerne mens Claus fik friturestegte
camembert. Da det er sidste aften skulle vi aftenbade i vores varme
bassiner hos therme. Vi har gået 5 km.
Vejret. Det var en overskyet formiddag, og solrig eftermiddag og regn
fra kl 17. Op til 34 grader.
|
|
|
|
Korthygge på balkon |
Gode indkøb |
Minigolf |
op til 34 grader |
Tirsdag den 26/7
Vi kørte fra Fügen kl 9,30.
Kursen blev sat til en sommerrodelbahn uden for Saale. Der var 496 km
til banen, så vi var der først ved 15 tiden. Undervejes var det 30° og
sol, men de sidste 50 km. regnede det rigtigt meget. Vi var meget i
tvivl om det overhoved ville blive vejr til rodelbahn. Da vi ankom til
banen regnede det en smugle og det var 16°, men da vi alle 3 havde kørt
5 ture, var solen fremme og det var igen 24°. Næste stop var vores hotel
i Weimar, hvor der blev tjekket ind og slappet af inden vi tog ud til
det fantastiske Avenida-therme, hvor vi badede et par timer. Tilbage på
hotellet blev der hygget med suduko og lavet hjemmeside. Vi har kun gået
4,6 km.
Vejret- Alt fra høj sol og 30° til regn og 16°. Mest sol.
|
|
|
|
Banen er klar. |
Stine og mor sammen |
Badehygge. |
Afslapning. |
Onsdag den 27/7
Efter morgenmaden på
hotellet, kørte vi fra Weimar kl.10. Der var 789 km fra Weimar og hjem.
Der var ikke voldsomt meget trafik, men det regnede voldsomt på en
strækning på 80 km. omkring Berlin. Inden færgen kørte vi ind i
Oldenburg, hvor vi besøgte flere butikker.
STATUS.......Aktiviteterne på hele turen har været begrænset, da Claus
har været sløj.
|
|
|
På vej hjem. |
Man kan jo kikke på dem man overhaler - Audi |
De sidste indkøb |
Besøg på Audi.
Hjemmefra havde vi bestilt en 2 timer lang rundvisning på Audifabrikken.
Først blev vi, i bus, kørt over for at se en af de haller hvor robotter
svejser karosserne sammen. Efterfølgende blev vi kørt over for at se
samle hallen, hvor billerne samles. Man måtte ikke tage billeder
under rundvisningen, men de havde en showroom, hvor man kunne komme ind
i alle mulige fede Audi biler.
Besøg på Audi museum.
Audi har et flot museum, hvor vi for 5 euro i det hele, kom ind og så
deres 3 etager flotte museum med nye og gamle biler.
|