Vi er på forlænget weekend til
Weissenhauser
strand. Det er særligt deres badeland vi vil udforske.
Lørdag den 15/3
Vi ankom til
Weissenhauser strand fredag
aften, hvor vi var ude og spise pizza. Der blev også tid til at bowle.
Lørdag morgen ville Pia og Stine hente morgenbrød hos den lokale bager
men køen var så lang at de opgav og købte derfor kedeligt toastbrød i
det lokale supermarked. Vi kørte ind til Oldenburg for at forsyne os.
Der mødte vi et sandt mekka af butikker med gode priser. Inden vi havde
fået set os om havde vi besøgt 8 butikker/supermarkeder og Stine fik
købt en del. Da vi midt på eftermiddagen kom hjem skulle badelandet
besøges. Vores forventninger blev desværre ikke helt indfriet. Vi er nok
mere til wellnes bade, og Weissenhauser er mere et legevandland. Vi fik
dog kørt en del vandrutsjebane. Det var blevet tid til aftensmad som
blev lavet hjemme i lejligheden.
Stormen "Karl" lå over os lørdag morgen.
Mange gode ting til gode priser.
Alt skulle prøves.
Der blev badet.
Søndag den 16/3
Vi vågnede kl. 7,30, og tændte straks fjernsynet som viste
formel 1 med Kevin Magnussen. Mens der var motorløb hyggede vi med
morgenmad. Formiddagen blev brugt i Weissenhausers hyggelige jungleland.
Her er mulighed for alverdens aktiviteter. Stine fik bl.a. vasket guld
og vi spillede airhockey. De har mange fine terrarier med en masse dyr
og her brugte vi en del tid med at se fodringen. Eftermiddagen blev
brugt på spil og tv i lejligheden. Vi er altså ikke helt tilfredse med
det lokale badeland, så på vores tyske "badeland-finder app" havde Claus
fundet et wellnes badeland 45 km. fra Weissenhauser og det skulle prøves
søndag aften. Ostsee-Therme er
et fantastisk weelnes bad, med flere varme bassiner. Vi kunne have
tildelt det 5 bade-stjerner, men Stine mente det mistede en stjerne da
hun så flere mænd der uden en trævl på kroppen, klæde om offentligt.
Air hockey.
Der er mange spændende dyr at se på.
Ostsee-therme var skønt Mandag den 17/3
Det er blevet hverdag og mange har forladt Weissenhauser.
Efter morgenmaden valgte vi at køre en tur til Kiel, hvor Claus havde
fundet et stort shoppingcenter, nemlig
Citti-park. Vi besøgte også
flere andre butikker i Kiel, så det er ikke så lidt mere som astraen
skal trække hjem. Tilbage i Weissenhauser besøgte vi igen badelandet. I
dag var der ikke så mange mennesker som i lørdags, og vi havde 3
hyggelige timer i badelandet. Det skal dog bemærkes at Claus fik en
påtale af "badepolitiet" for at køre skævt på en
vandrutsjebane. Som noget nyt
har Pia været en vandhund i dag. Hun har kørt rigtigt meget
vandrutsjebane, noget der normalt slet ikke er Pia. På vej tilbage til
lejligheden købte vi en pizza, som hurtigt blev indtaget inden vi gik
tilbage og slappede af.
Det mangler vi også. Tyskland er lig med
gode is. Pia og Stine på
vandrutsjebanen.
Vand, vand og mere vand. Tirsdag den 18/3
De 4 dage i Tyskland er slut. Vi skulle være ude af
lejligheden kl. 10, og da nøglen var afleveret gik vi i badeland hvor vi
havde fri adgang resten af dagen. Vi syntes faktisk at badelandet er
rigtigt godt, for der er muligheder for alle, både de vilde og de helt
rolige. Pia gik endnu et skridt og tog i dag den store
vandrutsjebane hvor man suser
ned i en badering. Claus fik blodtud da han kørte på maven i en
vandrutsjebane, og så var det jo ikke sjovt længere. Efter 2½ time havde
vi fået nok og kørte mod shopping i Burg. Efter indkøb af et par kasser
øl og lidt slik i en grænsebutik, kørte vi endnu en gang på tøjshopping.
Også i dag fik Stine udvidet gaderoben. Desværre stoppede shoppingen kl.
15, for vi havde plads på en færge hjem.
Morgenmad.
Alle 3 i vandet.
Sjov vandrutsjebane-for alle 3.
En masse nyt tøj. |