|
|
 Sommer
i Østrig
Sommerferien 2006 gik til Østrig hvor vi besøgte det skønne
Wagrain.
Stedet hvor vi bor. Da vi skulle finde et sted at bo, udfyldte Claus en
side på nette hvor turistkontoret i wagrin ville sende nogle tilbud. Det
tilbud vi faldt for var en lejlighed på 43 m2. Stue med sovesofa, køkken
bad/wc og et soveværelse med 3 senge. Desuden er der en stor balkon.
Huset er i 2 etager og i det underste bor familien Sieberer, som lejer 3
lejligheder på 1 sal ud.
Video fra vores tur til Østrig.
Klik her
Mandag den 24/7.
Vi tog fra St-heddinge kl. 01,00 mandag
nat og var med færgen fra Gedser kl 3. Vi tog de første 400 km i
tyskland i et ruf, hvor børnene sov. Vi tankede og tog endnu 300
km.inden vi havde 5 minutter tisse pause igen. Alt i alt har vi kun haft
20 min pause på hele turen. Maria og Stine var bare så gode at have med.
Da vi kørte fra Rostock viste PDA´en at vil vil være i Wagrain kl 14,26.
Vi kørte ind i byen 14.35. Det var lidt svært at finde huset, men det
ligger bare så godt. se billeder. Temperaturen er 32,5 grader og vi har
været nede i byen, men det var sku for varmt.
Udsigten fra vores balkon
Dejlige liggestole med børn i
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag den 25/7
Dagen startede med at bageren som
aftalt havde lagt morgenbrød på vores trappe. Vi sad på vores store
balkon og spiste mens vi nød udsigten. Efter morgenmaden gik vi 200
meter til bjergbanen, som bragte os op i 1850 meters højde. Udsigten er
ubeskrivelig skøn. Vejret er også med os. 32 grader og ikke en vind,
næsten for varmt. Efter middagen tog vi til Flachau som ligger 10 km.
herfra. Her ventede en ny bjergbane. Efter en rigtig smuk tur var det
tid for en IS. Kl er 16. Stine skal lige have en time inden vi vil
besøge det store badeland som ligger 100 meter herfra.
Dette er udsigten fra Pia´s seng.
Her er vi så oppe i 1850 meter. Her er vi alle 4 på
tur med bjergbanen. Et af
områdets smukkeste huse
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag den 26/7
Onsdag startede kl 6,55. Stine var
klar til endnu en dag, og når man står så tidligt op kommer man også ud
af døren tidligt. Vi var nogle af de første til Grafenbergbanen, som er
en ”flyvende kuffert” som tog os op i 1750 meter. Oppe på toppen var der
en kunstig sø med mange haletusser. Det var muligt at krydse søen på
nogle sten, men Stine var lidt hurtig og stod pludselig i vand til
knæet. Vel nede ville vi køre til St. Johann, men vi må have overset
nogle skilte for pludselig var vejen spærret. 4-5 andre biler kørte op
af en bjergvej som på steder steg 14%. Efter 4 km på en næsten
ufremkommelig vej som var smal og skrænten gik lige ned, måtte hele
kortegen vende på en cykelsti. Ikke alle i bilen var lige glade for
oplevelsen. Pia var rigtig bange og sikker på at hendes sidste time var
kommet, men Maria og Stine tog det fint og Claus ville fotografere men
fik forbud, da han skulle KØRE BIL. Vel nede besluttede vi at køre hjem
for at spise mad. Eftermiddagen blev en bytur i Wagrain, som har en
helbredende kilde som er god for kredsløbet at gå i. Temperaturen var
dog ikke meget over 0 grader så det friskede også i det varme vejr. Så
blev det tid for en is og resten af dagen forgik i det store badeland.
Temperaturen mellem 28 og 31 grader. 37 i morgen siger de.
Her er banen hvorfra vi kan se hjem.
På afveje
SÅ ER DER IS.....
igen Helbredende kilde...og kold
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag den 27/7.
Dagen startede 5,30 med at Stine faldt
ud af sengen. Far havde lagt en dyne så faldet ikke blev så hårdt. Stine
valgte dog at sove til 7,30 og kl. 9 var vi ved dagens første stop.
Endnu en gang var det en liftbane, som førte os til toppen af et bjerg.
Maria og Pia stod af på halvvejen, mens Stine ikke kan få oplevelser
nok. Efter at have besøgt en bjergsø for enden af verden, kørte vi 50
km. til Alutenau. ”Her gik det løs” som Stine siger. En liftbane førte
os til toppen af bjerget og så kørte man bobslæde ned. Slæden køre på en
skinne, og man kan få rigtigt meget fart på. Vi prøvede to gange og
Stine kunne næsten ikke vente på anden tur. Næste stop var et nyt
udendørs badeland, og sidste stop var en cafe hvor vi fik nogle dejlige
is.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag den 28/7.
Efter at Stine havde hentet morgenbrød, ude på trappen, og det var
indtaget kørte vi. Turen gik til Grossglockner Østrigs højeste bjerg.
Fra foden af bjerget og til enden er der 35 km. Det højeste sted ligger
efter ca. 15 km. og der er man oppe i 2500 meter. Vi kørte dog ikke de
sidste 20 for så var der sikkert blevet bule i bunden af passagersiden
på Astraen. Selv om Claus havde fuld kontrol over begivenhederne var Pia
ikke vild med bjergkørselen, og hun sad helt stiv på passagersædet.
Begge børn syntes det var sjovt og Maria har sikkert fået taget 100
billeder af den skønne natur. Stigningen er 12% på de første 15 km. For
foden af bjerget ligger en dyrepark som Stine var vild med at besøge.
Temperaturen var 28 grader, man da vi kom ud begyndte det at regne og
hele vejen hjem regnede og tordnede det voldsomt. Hjemme står den på
afslapning og kortspil. Planen er en aften tur, hvor der måske bliver
mulighed for en IS.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag den 29/7.
Så kom vandet. Her lørdag eftermiddag har det regnet i 24 timer. Der er
ikke mange muligheder når man gerne vil være ude. Dagens valg faldt på
saltminen i Bad Dürrnberg. Man tager et tog en kilometer i bjerget Her
følger man nogle gange til man kommer til en sliske hvor man sætter sig
på den bagerste og glider ca. 200 meter ned. Dette var lige noget for
Stine og far, mens Maria og mor tog trappen. Man sejler også på saltsøen
og hele turen tager 1½ time, hvor alle var iført hvidt arbejdstøj. Det
sidste af eftermiddagen er til et spil 500, sovning for Stine og
internet for far.
Så er alle klar til at tage toget ind i bjerget. Så går
det ned. Afslapning og et spil
500. Man bliver så træt af
alle de oplevelser
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag
den 30/7.
Vejrudsigten forudsagde regn, men da
vi stod op skinnede solen. Stine og Claus ville med en bjergbane og Mor
og Maria ville til byen ”Zell am see”. Vi startede med en lille bjerg
tur, og derefter gik det til Zell am see. Her gik vi en tur på
promenaden og fandt et pizza sted. De støreste pizzaer blev severet og
Claus kan ikke huske om han nogen siden har ladet noget pizza blive
smidt ud, men denne her var for stor. Mor og Maria spiste halvdelen af
deres. Alle som kender Pia vad at både og vand absolut ikke er
livretten. Igen overvandt hun en grænse da vi lejede en lille 4
personers båd og med Stine som kaptajn og Claus som styrmand, sejlede en
halv time på søen. Vejret er flot og Stine mener vi skal i badeland.
Var i badeland fra 17 til 19 og det er lige noget Stine kan bruge. De
har et stort bassin som er 29 grader og her kunne stine rigtigt flyde
rundt......
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag
den 31/7.
Vi kørte fra Wagrain mandag kl. 9 og
var i Rostock kl 18,30. Desværre var der ikke plads på færgen kl 19, så
vi fik 2 timer i Rostock, inden vi sejlede hjem kl. 21. Vi var i
St-Heddinge 0,20 og alle er enige om at ude er godt, men HJEMME er
bedst. Særligt Stine har de sidste dage savnet sin seng og en gammel
”far til fire” film
|