I år var det vores tur til at bruge lejligheden på
Strandslottet i Sandvig. Vi har den hvert 3. år i uge 41. Strandslottet
er et gammelt badehotel som er bygget om til lejligheder. På det første
billede kan man se hvor vores lejlighed ligger og på billede 2 kan man
se udsigten ud over hammerknuden.
Vi ankom lørdag den 5/10. Vejrudsigten havde lovet
stiv kuling, men så galt blev det dog ikke. Overfarten fra Ystad med
hurtigfærgen gik godt. Kun lidt søgang.
Søndag
Det var en rigtig
efterårsdag. Det blæste så meget, at alle færger til og fra Bornholm var
indstillet. Vi kunne ikke rigtigt lave noget uden for så derfor startede
dagen i Romerbadet, som er et dejligt boblebad.
Vi kørte ud for at handle lidt og kom forbi Nylars
rundkirke, som vi lige aflagde et kort besøg. Vi kom også forbi
lufthavnen og så en Cimber maskine lette i den kraftige blæst. Vi var
også ved Hammer-havn for at se på bølgerne. (billede 3)
Mandag.
Vejret viste sig fra sin bedste side. Ingen vind, sol og 15 grader. Vi
valgte at leje cykler i Allinge og cykle en tur på 25 km. Selv om turen
sluttede i Allinge, følte vi det gik op hele vejen. Claus havde Stine i
en anhænger og hun var nok for stor til at være på slæb. Efter den tur
ved man hvordan cyklerytterne har det efter Alpe d'Huez.
Vi var gennem Døndalen som lige i
dag var tæt på at kunne måle sig med Niagara Falls. Der var meget vand i
dag. (3.billede)
Tirsdag
Tirsdagen startede på Melsted landbrugsmuseum. Her arbejder man som man
gjorde omkring 1900. Der er mange dyr og Stine var vild med kattene
(foto 1). Næste stop var vandfaldet i kobbeåen. Vi var forbi rundkirken
i Østerlars (foto 2) inden vi besøgte den store naturlegeplads i
Almindingen (foto 3)
På vej hjem var vi forbi møllen i Årsdale. Naturligvis skulle Stine op i
toppen. I Svaneke var vi forbi tre butikker der lavede dejligt usundt
slik. Lakrids, chokolade og is. De havde faktisk en ølis, men den var
ikke rigtig os. Vi besøge et glaspusteri og her var Stine helt væk i
deres arbejde.
Onsdag.
Første stop var Hammerfyr og krystalsøen. Her er en meget flot
udsigt over opalsøen og hammersøen (foto 1).
Her kan man klatte på klipperne, hvilket Stine syntes er meget spændende
(foto 2).Vi kan ikke være på Bornholm uden at skulle besøge
sommerfugleparken. For øvrigt en af de fineste sommerfuglparker i
Europa. Meget fin service. Efterfølgende aflagde vi chokolade butikken i
Snogebæk et besøg. Fineste hjemmelavede chokolade. Vi besøgte også
Ekkodalen, og den virker. "Møller...øller..øller."
Dagens store oplevelse var aften ved Hammershus. Beredskabet havde opsat
lys på ruinen, sådan at den var fult oplyst. Et utroligt flot syn (foto
4).
Torsdag.
Maria havde ikke været med de første dage. Hun havde været hjemme, men
kom med morgenfærgen. Vi havde jo set Hammershus i mørke onsdag aften,
og vi besluttede så at aflægge et besøg torsdag formiddag.
Eftermiddagen bestod at en gåtur ”hammerknuden rundt”. Hammerknuden
hæver sig 82 meter højt og det går op og ned. Turen tog 2 timer og er 7
km. Stine var træt efter de første 3 km. men alligevel det gik fint. Hun
havde fået lovning på en is når vi kom i mål.(foto 3)
Fredag.
Maria havde jo ikke været med i
Svaneke og se de små ”nams-butikker” og derfor startede vi der. Stine
elsker at se de laver bolsjer, så der brugte vi 1½ time. Der efter gik
vi i chokolade, lakrids og glasbutik, for at slutte i isbutikken (foto
1). Derefter skulle der købes souvenir på Årsdal mølle. (gab siger far).
Vi tog til Dueodde (foto 2) for at
komme i fyrtårnet, men der var lukket. Eftermiddagen sluttede på
naturlegepladsen (foto 3).
Startside | NordJylland 2022 | Bornholm 2022 | Ferie 2022 | Sommerferie 2021 | Forsommer 21 | Efterår 2020 | Sensommer 2020 | Sommer 2020 | Gran Canaria 2020 | Tyskland 2019 | Efteraar 2018 | Tyskland 2018 | Berlin 2018 | Gran Canaria 2018 | Mallorca 2017 | Gran Canaria 2017 | Tyrol 2016 | maspalomas 2016 | Hamburg 2015 | wolfgangsee 2015 | Gran Canaria 2015 | Tyrol 2014 | Weissenhauser 2014 | Bornholm 2013 | Tyrol 2013 | Gran Canaria 2013 | Berlin 2012 | Schwartzwald 2012 | Maspalomas 2012 | Bornholm 11 | Garmisch P. | Maspalomas 2011 | Koningssee | Gran Canaria 10 | Port-Frejus | Koblenz og Rhon | Gran Canaria 09 | Bornholm 2008 | Kragerø | Søndervig 07 | Rome | Østrig | Harzen
Dette Websted blev sidst opdateret
26. juni 2012
|