Schwartzwald 2012

                          Skriv en hilsen i vores gæstebog             Antal besøg               Opdateret 16. november 2018 22:22

Startside
Efteraar 2018
Tyskland 2018
Berlin 2018
Gran Canaria 2018
Mallorca 2017
Gran Canaria 2017
Tyrol 2016
maspalomas 2016
Hamburg 2015
wolfgangsee 2015
Gran Canaria 2015
Tyrol 2014
Weissenhauser 2014
Bornholm 2013
Tyrol 2013
Gran Canaria 2013
Berlin 2012
Schwartzwald 2012
Maspalomas 2012
Bornholm 11
Garmisch P.
Maspalomas 2011
Koningssee
Gran Canaria 10
Port-Frejus
Koblenz og Rhon
Gran Canaria 09
Bornholm 2008
Kragerø
Søndervig 07
Rome
Østrig
Harzen

 

Sommerferien 2012.                                       
Sommerferien 2012 gik til det smukke Schwartzwald, med et stop i Frankfurt, hvor der blev badet og ses på storbyen.På vejen hjem var der stop i både Leipzig og Harzen.

 

 Tirsdag den 24/7
Sommerferien startede med 780 km i strålende sol og med overraskende lidt problemer på vejene. Vi ankom til det fine hotel Ramada i Frankfurt kl.13, hvor vi fik et meget stort værelse med tre store senge. Det blev til en hurtig lur inden vi besøgte et af Tysklands største badeland der ligger meget tæt på vores hotel. Efter 2½ time i vand og sol, måtte vi finde en pizza pusher. Kl. 20 var vi alle trætte efter den lange køretur, vand og sol. Pias tyske skal lige pudses lidt af- damen i badelandet forstod ikke at Pia ville købe billetter til 3 uger, for det maksimale da havde var til 3 timer.
 Vejret. kl. 15 var det 34 grader og mens vi indtog pizza kl. 19 var det stadigvæk 31 grader.
   

34 grader. Det er skønt at blive kølet ned.             31 grader og pizza kl. 19                        En dobbeltseng til os hver

Onsdag den 25/7
Efter et solidt morgenmåltid på hotellet, tog vi bus og sporvogn til byen. Vi stoppede foran hovedbanegården som Claus inspicerede, inden turen gik til toppen af det 200 meter høje Main Tower. Her nød vi udsigten over Frankfurt, og vi fik også en masse billeder. Sikkert nede igen gik vi en tur på den lange shopping-gade, hvor vi også spiste middag. Sidst på eftermiddagen var vi hjemme på hotellet for at slappe af, lakere negle og benytte deres meget fine pool, som ligger på 12 etage med udsigt over Frankfurts skylines. Vi tog en aftentur på gå-ben langs floden og vi indtog aftensmaden under hyggelige former på et af byens torve. Fuld SOL og op til 37 grader.  
       
Hele familien 200 meter oppe.                           Dejlig pool på 12 etage.                      Udsigten over byen fra floden.

Torsdag den 26/7
Vi har kørt de sidste 300 km. fra Frankfurt til Muggenbrunn. Der har være rigtig meget trafik og temperaturen lå over 30 grader hele vejen. Efter "ekstrem" bjergkørsel ankom vi til Muggenbrunn kl. 14, hvor vi efter af have indlogeret os kørte de 3 km. til Tysklands højst beliggende freibad. Vandet var lidt koldt, så efter en time kørte vi de 4 km. til den større by Todtnau hvor der blev købt ind til aftensmad. Dagen sluttede i den lille svømmehal der er til rådighed for os der bor i lejlighederne i vores hus.
Vejret 35-36 grader i solen og 32 i skyggen.

Så er vi kommet ned i bjergene.                    Vandet var lidt koldt.                                   I skyggen på balkonen

Fredag den 27/7
Der har været fuldt program. Allerede kl. 9 var vi klar ved første stop som var 3,6 km. lange Schauinslandbahn (flyvende kuffert som vi kalder det). Næste stop var Tysklands længste sommerrodenbahn, hvor Stine og Claus tog en tur mens mor nød de 34 grader i skyggen. Efter lidt mad gik turen videre til næste rodenbahn, hvor det viste sig at vi var kommet 5 måneder for tidligt, for det var en vinterrodelbahn. Det var nødvendigt at blive kølet ned, så  bade paradiset i Titisee var vores naturlige stop. Det består at et børneområde og et stort wellnees område men desværre måtte børn ikke komme med i dette område, hvilke Stine var svært utilfreds med. Efter badet tog vi til søen, hvor vi fik aftensmad mens vi nød udsigten. Der blev også tid til at prøve det store pariserhjul og en tur på vandcykel ved søen. Vejret 34 grader i skyggen og 37-38 grader i solen. Regn og torden ved 21 tiden.

     En tur med bjergbanen.                               Sommerrodel - det er sjovt.                    Pariserhjul med god udsigt over Titisee. 

Lørdag den 28/7
Der har igen været fart på. Vi startede i vores egen svømmehal kl. 9 og tog videre til endnu en tur på den lange sommerrodel. Efter en lidt kedelig tur (dem der kørte foran kørte alt for langsomt), blev vi enige om at besøge Europas største vandfald. Det ligger i Schweiz ca. 80 km. fra Muggenbrunn. Det var en fantastisk oplevelse at se, høre og mærke vandfaldets kraft. Noget der kunne ødelægge det gode feriehumør var vand priserne i Schweiz. Vi købte 0,5 liter drikkevand - pris 34 kr. Efter 4 timer ved vandfaldet mente Claus at vi måtte ud af dette dyre land. GPSen, ja den der virkede (tomtom død) blev sat til et Therme wellness/bad hvor vi nød de varme inden og udendørs bade. Klokken var efterhånden blevet 21,30 og vi havde endnu ikke haft tid til at spise, det klarede vi med en lækker pizza ved 22 tiden. Så var Stine også flad. Vejret - enkelte byger og op til 27 grader.

Flot oplevelse ved Rheinfall i Schweiz                  5. nye badeland på 5 dage.               Pizza kl. 22 - så er man lidt træt

Søndag den 29/7
Vi kom lidt sent i gang og da vejret ikke helt havde besluttet hvad det ville, tog vi til det store wellness/badeland i Bad Krozingen. Her er 2 udendørs og 5 indendørs bassiner med temperatur på mellem 29 og 36 grader. Det lå meget tæt på grænsen til Frankrig, så vi kørte lige en tur over og fulgte Rheinen 15 km. på den franske side. På vej hjem til lejligheden kørte vi forbi det lokale vandfald som har en anselig størrelse. Det er tid til at pakke for vi skal forlade det smukke Schwartzwald mandag morgen, hvor vi tager videre til Leipzig.Vejret var lidt ustadigt, regn/sol og mellem 18 og 24 grader.

Vandfaldet i Todtnau.      Mor står og drømmer om Hansi Hinterseer        Stine trykker sig en mønt.

Mandag den 30/7
Vi forlod det smukke Schwartzwald ved 9 tiden, for at køre de 700 km. til Leipzig. Endnu en gang var vi heldige med trafikken og ankom til vores hotel kl. 16,30. Efter at have tjekket ind gik vi over i det meget store indkøbscenter som ligger et stenkast væk. Ud over de 10-12 skobutikker fandt vi også en café der lavede fantastisk is. Aftensmaden blev kun en hurtig bolle med spegepølse for vi skulle videre til dagens sidste stop som var det store Sachsen Therme som også ligger meget tæt på.
Vejret. Skyer og sol. 19 til 24 grader.
 
Farvel til det smukke syd-tyskland.                Dejlig is i det store center.                    En lille del af Sachsen therme.

Tirsdag den 31/7
Vi stod op til det mest overdådige morgenbord. Der var ganske simpelt det hele og Stine nød bacon og frikadelle som morgenmad. Vi ville se nærmere på Leipzigs centrum. Vi tog derfor en sporvogn til byen og der var simpelthen butikker over det hele. Vi har aldrig set så mange butikker samlet et sted.  Vi kom dog hjem uden at hverken Pia eller Claus havde købt noget. Der blev også tid til eftersyn af banegården som er tysklands største. Efter en hurtig runde i vores eget center, var det tid til besøg i badelandet. Badelandet har et tøj-frit saunaområde og Claus har haft store forestillinger om hvad der foregik i dette område. Den eneste måde at finde ud af det på var altså - af med bukserne selv. Vejret sol og omkring 23 grader.

Fantastisk morgenmad.                 Damplokomotiv i et af de 24 perronspor.        Dagens is - pizza is til Stine.

Onsdag den 1/8
Det var meningen at vi skulle hjem, men det gode vejr og et "far-ønske" forlængede ferien med en dag. Når vi var i området ville Claus gerne forbi Buchenwald som var den største koncentrationslejre under krigen. Claus kunne have brugt hele dagen på det store område, men den kvindelige del at selskabet delte ikke interessen for historien. Turen gik videre til Bad Harzburg hvor vi havde fundet et godt/billigt hotel. Det lå naturligvis tæt på et therme badeland, hvor der blev badet til 21, og derved blev aftensmaden/pizza igen til natmad. Vejret. Sol fra klar himmel og 28 grader mens vi gik ved Buchenvald.

Ikke alle delte interessen for historien.               Dejligt hotel med balkon.                    8. nye badeland på 9 dage          

Torsdag den 2/8
Det blev til 10 dage, 3007 km, 8 badelande og 4 hoteller/lejligheder i det tyske. Pia og Stine har fået nok af ferie og ville gerne hjem. Claus kunne godt have fundet noget mere der kunne udforskes. Vi forlod Harzen midt på formiddagen og blev lidt uvenner med GPSen da den kørte os tværs gennem Hamburg. Sidste stop på ferien var Burg hvor den stod på shopping. Nu må vi så læse hjemmesiden så vi kan huske hvad vi har oplevet. Vejret. Sol i Tyskland og op til 28 grader.

To trætte piger                        -                      Men de kan stadigt smile