Gran Canaria 2017

                          Skriv en hilsen i vores gæstebog             Antal besøg               Opdateret 14. marts 2023 19:46

Startside
NordJylland 2022
Bornholm 2022
Ferie 2022
Sommerferie 2021
Forsommer 21
Efterår 2020
Sensommer 2020
Sommer 2020
Gran Canaria 2020
Tyskland 2019
Efteraar 2018
Tyskland 2018
Berlin 2018
Gran Canaria 2018
Mallorca 2017
Gran Canaria 2017
Tyrol 2016
maspalomas 2016
Hamburg 2015
wolfgangsee 2015
Gran Canaria 2015
Tyrol 2014
Weissenhauser 2014
Bornholm 2013
Tyrol 2013
Gran Canaria 2013
Berlin 2012
Schwartzwald 2012
Maspalomas 2012
Bornholm 11
Garmisch P.
Maspalomas 2011
Koningssee
Gran Canaria 10
Port-Frejus
Koblenz og Rhon
Gran Canaria 09
Bornholm 2008
Kragerø
Søndervig 07
Rome
Østrig
Harzen

 

Ferie på Gran Canaria 2017
Årets vinterferie går til Gran Canaria. Det er 10. gang vi besøger øen, og for 1. gang skal vi besøge
MonteBello. Vi har givet 16,000 for dette hotel, og det er 8,000 mere end sidste år.
byvejr verdensvejr 6354970 Puerto

Onsdag den 15/2
Vi skulle lette klokken 7:30, men den blev 8:30 før vi kom afsted på grund af omlægning af ruten. Da vi skulle lande i Gran Canaria var vi nr 16 i køen og derfor måtte vi tage nogle omgange i luften. Efter en varm køretur i en proppet bus med skrigende børn kom vi til Puerto Rico hvor det regnede og kun var 18 grader varmt. Vi bor på et hotel i 8 plan og alting ligger på end anden etage end den vi bor på. Vi gik ned i centeret for at spise lidt aftensmad men da der ikke er så meget strøm på batterierne efter en lang da, blev det ikke til shopping i dag. Regn og 18 grader


Torsdag den 16/2.
Vi stod op kl. 8 og vejret var ikke for godt, det var overskyet. Vi sad på terrassen og fik morgenmad mens solen brød igennem skyerne. Formiddagen gik med afslapning på terrassen og besøg af poolen som vi havde næsten for os selv. Om eftermiddagen gik vi en tur til stranden og købte luftmadras til morgendagens badning. Hjemme spillede pigerne kort på terrassen mens far tog en lur. Om aftenen gik vi ned i centeret og Stine fik gjort de første gode indkøb. En højtaler med lysshow og et mobilcover. Aftensmaden blev indtaget på El Trebol i centeret for anden aften i træk. 22 grader og skyfrit fra kl 11.
 

       

Fredag den 17/2
Vi stod op til blæsevejr kl. 8. Stine var først oppe og lå på terrassen og nød det. Vi satte parasol op med det resultat at den fløj op i luften og ind over taget for at lande på svalegangen foran hoveddøren. Det blæste en del i formiddag men det har været meget varmt i dag. Vi var i poolen i en times tid hvor vi legede med luftmadras og boldkast. Vi gik ned til byen og spiste frokost på Zako Fante strandbar. Vi tog en taxa hjem for vi var trætte. Vi hyggede og slappede af i skyggen på terrassen. Aftensmaden var flutes på terrassen med udsigt over Puerto Rico lysene. Fuld sol og 27 grader.

     

Lørdag den 18/2.
Vi spiste morgenmad kl 8.30 på terrassen og lavede aftale med Bjørn, Anni og Gudrun (som kom til Gran Canaria i går aftes) om at de kom og besøgte os kl. 11. Vi startede på terrassen og gik derefter en tur op og badede i poolen. Efter poolen gik vi en tur ned til strandbaren Zako Fante, hvor vi spiste frokost og nød udsigten af strand og hav. Vi rundede havnen og gik bagefter en tur i centeret for at få en isdessert på Stines ynglings restaurant, El Trebol. Far var blevet træt og derfor gik vi hjem og tog afsked med Bjørn, Anni og Gudrun som kørte ”hjem” til Mas Palomas. Far tog en middagslur mens Stine og mor tog et slag kort. Vi gik en aftentur i centeret og købte Stines fødselsdagsgave i parfumeriet. Aftensmaden blev til et flutes sent hjemme i stuen. Fuld sol og 24 grader.

     

Søndag den 19/2.
Vi sad som sædvanlig og spiste morgenmad på terrassen, da Pia opdagede nogle markedsboder nede i parken. Efter at have spist den resterende morgenmad, gik vi straks derned. Det viste sig at være et hyggeligt torvemarked med øens spiselige specialiteter. Hjemme igen hoppede vi i poolen og fik svømmet og leget. Frokost fra poolbaren blev indtaget på terrassen, hvorefter Claus nød middagssolen på en liggestol, uden solcreme. Han ligner nu derfor en velkogt krebs og benytter sig flittigt af aftersun cremen resten af dagen. Claus og Pia gik en eftermiddagstur om til Amadores stranden mens Stine slappede af i lejligheden. Til aften gik vi endnu en tur ned i centeret hvor Stine fik shoppet lidt mere og vi fik aftensmaden på restaurant El Trebol. Vejret; fuld sol og 24 grader.

 
     

Mandag den 20/2.
Vi havde aftalt med Bjørn at vi skulle ned og besøge dem i Maspalomas, så Bjørn hentede os kl 10.30 ved hotellet. Vi hyggede på deres terrasse ud til pool-området og var også en tur i poolen. Vi spiste frokost i deres hotel restaurant ved poolen. Bagefter blev vi kørt til Faro, hvor vi alle sammen gik en tur ud og så sandskulpturer og tilbage til en is cafe med kæmpe store isdesserter. Bjørn kørte os hjem ad landevejen, en hyggelig tur. Hjemme havde vi set at der skulle være barbeque aften med live musik på hotel restauranten, så det skulle prøves. Det fik dog hurtigt en ende da musikeren begyndte at spille for det lød ganske frygteligt. Vejret 23 grader og lidt overskyet.

     

Tirsdag den 21/2.
Sidste feriedag. Der var marked i Arguineguin  så vi tog en taxa til stedet. Der blev hygget og shoppet igennem og pigerne købte tasker til billige penge, næsten gratis. Tilbage i Puerto Rico gik vi i poolen og spillede bold og legede med luftmadrassen i en times tid. Frokosten fra poolbaren blev igen indtaget på vores egen terrasse. Efter en lille lur var vi klar til en sidste tur ned i byen og centeret for at gøre de sidste vigtige indkøb…flere tasker. Vi spiste tidlig aftensmad på El Trebol og gik hjem for at pakke kufferterne. Vi skal hjem i morgen  og bliver hentet ved hotellet 10.30. Vejret har været lidt overskyet og 23 grader.